Alle os, der arbejder med relationer til kunder, kender det: Vi har en masse, vi skal have fulgt op på, og vi når det ikke altid.
Måske har du været til messe eller på udstilling med dine produkter og har fået skabt en masse kontakter, som du nu skal til at kontakte for at bygge videre på den relation, I allerede har opbygget ved det korte eller lange møde, I holdt på messen. Men de gule sedler flagrer rundt mellem hinanden, og efter to måneder opdager du, at du kun har nået en brøkdel af dem, du skulle have fulgt op på. En masse potentielt salg er gået tabt, og du er fjernere fra at nå dine mål, end du ønsker at være.
Det er her, at du kan bruge crm som et hjælpeværktøj i dit daglige arbejde.
CRM hjælper dig til at etablere og holde fast i relationer
CRM betyder Customer Relations Management og er en betegnelse for it-baserede systemer, som kan hjælpe dig med at holde styr på relationer, som du enten ellerede har, eller som du er ved at opbygge. I et CRM-system kan du indtaste en masse oplysninger om kunden eller den potentielle kunde, blandt andet jeres historik, aftaler og kundens planer og fremtidige ønsker. På den måde bliver CRM et innovativt redskab, som du kan få glæde af. Samtidig kan du placere en række datoer for opfølgning og andre handlinger, og systemet vil så hele tiden minde dig om, hvem du skal kontakte, og hvorfor du skal gøre det på netop dette tidspunkt.
Dette er en meget forenklet beskrivelse af et CRM-system. De rummer en masse funktionaliteter, som vi ikke kan gennemgå i detaljer her, men essensen er, at du med et CRM-system har fået adgang til et fantastisk hjælpeværktøj, når det gælder om at opdyrke, pleje og bevare relationer til kunder og andre samarbejdspartnere.
Fastholdelse er bedre end nysalg
Har du allerede en kundeporteføljer, kan du bruge et CRM-system til at pleje og fastholde denne og skabe merslag til dem. Det er til enhver tid nemmere og mere lukrativt at fastholden en kunde og øge salget til vedkommende, end det er at skulle opdyrke en ny kunde fra bunden. Det kræver store ressourcer at skabe en kunde fra bunden, mens du har langt nemmere ved at sælge mere til en kunde, som i forvejen kender dig og har tillid til dig.
Med CRM kan du nemmere skille ad, hvad der giver mening at arbejde videre med, og hvad du hellere skal glemme. Et CRM-system kan hjælpe dig mellem at skelne væsentligt fra uvæsentligt og med at skabe salg.